Boligforeningen AAB Afd. 13 Valby
Historie


Historisk kilder: Ålholm kirke.

                       Valby lokalhistoriske selskab.

                        Peter Elfelt-Det Kongelige Bibliotek.

 

Historien om afd. 13 – og lidt til

 

Det nuværende Valby blev grundlagt ca. år 900, med en gård fra landsbyen Solbjerg som start
(Valby = >>Byen/huset på sletten<<).

Vigerslevvej blev grundlagt ca. år 400. (Vigerslev = Vigars lev = Vigars jord).


Det lille samfund i Valby og Vigerslev udviklede sig.

I år 1167 er navne nævnt i et brev til bispestolen i Roskilde og ligeledes er navnene nævnt i Roskildebispens jordebog af år 1370.

Kongen køber 3 gårde i år 1500.

I 1683 flytter retstinget fra slottets foged til Tinghøjen i Gladsaxe. Frederiksberg slot bygges i 1700.

I 1721 får Valby Kgl. Privilegier på handel og rytterskolen bygges (Valby bibliotek).

Kirkeligt bliver Valby og Hvidovre lagt under Frederiksberg kirke i 1747.

 

I 1776 bliver vejen til Roskilde, der indtil da havde gået gennem Valby, flyttet så den i stedet går over Frederiksberg Bakke. Det var ikke så godt for Valby kro.

 

I 1813 går landet fallit (Statsbankerot), Valby er da hønsekræmmernes by.

Christen Jacobsen får i 1826 borgerskab som brygger, bryggeriet flytter senere til Valby.

I 1847 kommer jernbanen til Valby (den tids Klampenborg).

I 1901 indlemmes Valby og Vigerslev i København.

 

I 1911 indviedes den foreløbige Timotheus kirke og Timotheus sogn.

Oprindeligt bestod det nuværende Aalholm område kun af 3 gårde Hansstedgård – Havebogård og Søholmgård.

 

Og så Historien om afd. 13

 

Ved slutningen af 1. Verdenskrig flyttede flere herud til Valby.

Der blev bl.a. udstykket en del grunde til kolonihaver med huse. Vi ser her på billede en hel del kolonihaver der er jævnet med jorden, for at give plads for at bygge, bl.a. vores hus Afd. 13.

I 1918 lod Arbejdernes Andelsboligforening opføre en større ejendom mellem Vigerslevvej,
Aalholmvej og Bramslykkevej.

Billedet er taget, ca. på hjørnet af Roskildevej og Vigerslevvej

Vi ser Vigerslevvej nr. 10 og Bramslykkevej fra nr. 1 – 33

Vi harRoskildevej bag os, hvorfra billedet er blevet taget.

 

Vi har Roskildevej til højre årstallet 1918. I baggrunden er Ålholmsplads ikke etableret endnu, pladsen kom først i ca 1922 hvor linie 19 kørte meget kort, siden hen kørte linie 15.

Ålholm kirke er ikke opført endnu den blev først bygget i 1939

I 1918 er der beretninger fra flere, om, hvordan man flyttede ind i AAB’s Afd. 13´s nyopførte kompleks (overfor kirken der ikke var der), og endnu inden gelænderet op ad trappen til 2. sal var sat op og inden malingen på andre steder endnu ikke var helt tørt!

Mange af de ældre har også fortalt om, hvordan der om sensommeren blev høstet med hest og selvbinder på den anden side af Aalholm Plads dér, hvor der i dag ligger Tæppeland.

En ældre dame, fortalte engang, at kort tid efter, at hun var blevet gift i 1921, flyttede hun sammen med sin mand ind i den lejlighed, hun stadigvæk boede i. Ejendommen var da nyopført, og alt skulle derfor være den rene idyl i forhold til at bo inde i selve København.

Som det ikke var unormalt dengang, så havde kun hendes mand været ude i Valby for at se lejligheden; men han havde sagt god for den. Det var i november måned, og den ældre dame huskede endnu, hvordan hun første gang oplevede turen hjem. Fra Hermann Bangs Plads, ved Valby Langgade Station, hvor sporvognene dengang standsede og vendte for at køre tilbage, byen gik nemlig ikke længere, så måtte hun gå turen helt ud til den anden ende. Det var regnfuldt, med slud! De hjulspor, man skulle gå i, var opkørte. Der var sjap og pløre!

Hendes første indtryk var utroligt trist! Igennem hele den første vinter græd hun sig i søvn hver eneste nat, for hvor var der dog trist og øde så langt udenfor byen! At lejligheden efter da­tidens forhold var særdeles modernet, lagde hun først mærke til senere.

Bramslykkevej ca. 1932
Barnepleje station ca. 1932

Søndagsskolen flyttede herefter ind i en lejlighed på hjørnet af Vigerslevvej 10 og Bramslykkevej 1, hvor der også var en børneplejestation, hvor forældrene kunne tale med en sundhedsplejerske.

Isenkræmmer Martin Jensen Aalholmvej 2






Isenkræmmer Martin Jensen har fortalt, at lørdag aften, når han og hans 1. mand havde lukket butikken på Aalholmvej, så bar de som noget af det sidste forretningens disk ned i Anneks­salen, hvor den om søndagen blev benyttet som alter ved gudstjenesten. Sidst på søndagen blev den båret tilbage til forretningen og igennem hele ugen benyttet som disk, for igen en følgende søndag at tjene som alter.




 

I 1921 kom den første sporvogns linie (linie 19) med endestation, det der kom til at hedde Ålholm Plads. Få år efter blev linie 19 omdøbt til linie 15.

Aalholm Plads 1922
Cafe Ålholm 1933

 At det nordvestlige Valby kom til at hedde Aalholm, skyldes en mand ved navn Madsen, som var kommet til området. Han havde tidligere tjent som karl på slottet Aalholm på Lolland. Da han derfor ca. år 1920 åbnede et værtshus på hjørnet af Roskildevej og den nuværende Aalholmvej, kaldte han som noget helt naturligt sit værtshus ”Cafe Aalholm”. Værtshuset eksisterer den dag i dag. 

Navnet ”Aalholm” begyndte snart at vinde borgerret på stedet og området. De sporvogne, som kørte hertil, begyndte at skrive ”Aalholm Plads” som deres endestation. Der havde ellers tidligere stået ”Roskildevej”. Herefter var der ikke mere tvivl. Den nye nordvestlige bydel i Valby hed ”Aalholm”!

Aalholms Plads ca. 1933
Aalholm Plads ca. 1931




 

Her slutter så den historiske fortælling - herefter er der nogle billeder der viser hvad der sker rundt omkring Afdeling 13 gennem årene.

Se også fotogalleriet, hvor der er andre interessante billeder fra Afdelingen.
Grave arbejde ved Aalholmsplads 1933
Linie 6 Ålholmplads 1968
Aalholm Plads ca. 1935
Luftfoto fra 1955
Valbylanggade - Ålholmvej 1933
Valbylanggade - Ålholmvej
Hjørnet Valbylanggade og Ålholmvej ca. 1935
Ålholmvej ca. 1968
Valby ca. 1765

 

Boligforeningen AAB Afd. 13 | Bramslykkevej 9 | 2500 Valby | Tlf.: 30480526