Boligforeningen AAB Afd. 13 Valby
Husorden mv. » Råderetskatalog

Standart Råderetskatalog

1. Indledning

2. Arbejder inde i boligen

2.1    Individuelle forbedringsarbejder
2.1.1 Anmeldelse
2.1.2 Syn af udført arbejde
2.1.3 Vedligeholdelse af arbejdet
2.1.4 Godtgørelse
2.2    Installationer
2.2.1 Anmeldelse
2.2.2 Syn af udført installation
2.2.3 Vedligeholdelse og godtgørelse
2.2.4 Erstatningsansvar
2.3    Forandringer
2.3.1 Ansøgning om forandringsarbejde
2.3.2 Skillevægge
2.3.3 Syn af udført arbejde
2.3.4 Vedligeholdelse af forandringsarbejder

3 Kollektiv råderet
3.1    Udvendig kollektiv råderet
3.1.1 Beslutningskompetence

4 Generelle regler
4.1    Ændringer og ikrafttræden
4.1.1  Beslutningskompetence
4.1.2  Ikrafttræden
 
1. Indledning.

 

Individuel råderet.
 

Reglerne om råderet giver dig mulighed for at forbedre eller ændre/forandre din almene bolig.

Råderetten giver dig større frihed til at bestemme over din almene bolig og flere muligheder for
at præge boligen efter dine egne ønsker og behov.
Råderetten er din ret som lejer til at forbedre din bolig og få godtgjort en del af udgifterne, hvis
du flytter, inden forbedringen er afskrevet. Det forudsætter, at du som lejer selv finansierer
arbejdet, og derfor kalder vi det i daglig tale for ’individuel råderet’. Læs om kollektiv råderet
nedenfor.
Inden du går i gang med at forbedre eller forandre, inde i eller uden for din bolig, er det vigtigt at
undersøge afdelingens vedligeholdelsesreglement. Dette kan have betydning for, hvilke

råderetsarbejder du skal reetablere, hvis du flytter, ligesom der kan være særlige krav til
materialer, udformning mv.
Reglerne om råderet skal findes i kapitel 8 i Lov om leje af almene boliger samt i kapitel 18 i
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
 
Installationsret.
Som lejer har du ret til at få lavet sædvanlige installationer i boligen, f.eks. installation af
vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, køleskab mv., medmindre boligafdelingen
vurderer, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke kan klare installationen. Det er vores
erfaring, at disse regler ofte skal spille sammen med råderetten, derfor indeholder dette katalog
også et afsnit om Installationsret.
 
Kollektiv råderet.
Kollektive forbedringer og kollektiv råderet betyder, at medlemsmødet i din afdeling har
besluttet, at afdelingens boliger kan eller skal forbedres kollektivt eller individuelt. Det kan f.eks.
være udskiftning af køkkener efter en tidsplan, eller inden ny lejer skal overtage boligen.
Forbedringerne finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 30 år.
Afdelingsmødet kan fastsætte nærmere rammer for beboernes mulighed for at få forbedret
boligen, herunder at fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummerne for de enkelte
forbedringsarbejder.
Tjek derfor altid om din afdeling har sit eget godkendte råderetskatalog, og måske har godkendt
forbedringer via den kollektive råderet.
 
2 Arbejder inde i boligen.
 
2.1 Individuelle forbedringsarbejder.
 
2.1.1 Anmeldelse.
Forbedringer øger altid boligens værdi. En forbedring kan f.eks. være at vælge andre og bedre
materialer end de oprindelige, at sætte skabe op eller mere omfattende at udskifte køkken og
bad.
Inden du begynder på forbedringsarbejdet, skal du anmelde det til afdelingsbestyrelsen. Det
kan du gøre på en blanket som du kan finde på www.aab.dk/råderet eller få udleveret hos
afdelingsbestyrelsen. Det skal du gøre for at sikre, at arbejdet udføres fagligt korrekt, og at
eventuelle kommunale godkendelser kan blive indhentet, inden arbejdet bliver udført. Du får
altid et skriftligt svar på anmeldelsen.
Forbedringerne skal være rimelige og hensigtsmæssige. Forbedringerne må ikke ændre
boligen, så den ikke længere har karakter af at være en almen bolig, eller så dens eventuelle
karakter af at være en bolig velegnet for ældre og personer med handicap ændres.
Senest otte uger efter, du har anmeldt arbejdet til afdelingsbestyrelsen skal du have modtaget
et skriftligt svar på anmeldelsen fra afdelingsbestyrelsen. Der ses bort fra juli måned ved
beregning af 8 ugers fristen. Hvis du ikke har modtaget svar inden for denne frist, har du lov til
at gå i gang med arbejdet.
Arbejdet skal være færdigt og klar til syn senest tre måneder efter godkendelsen. Hvis du ikke
når at blive færdig skal afdelingsbestyrelsen og administrationen straks have besked om,
hvornår du forventer at blive færdig.
Er arbejdet ikke anmeldt før det bliver udført, bliver det som udgangspunkt betragtet som
misligholdelse. Det betyder, at du for egen regning skal reetablere arbejdet, senest når du flytter
fra boligen.
 
2.1.2 Syn af udført arbejde.
Når arbejdet er udført, skal det synes af afdelingsbestyrelsen i samarbejde med
boligforeningens administration. Dette er for at sikre, at arbejdet er udført håndværksmæssigt
korrekt.
Bestilling af syn sker samtidig med, at du anmelder arbejdet. Det koster et gebyr for at få synet
arbejdet. Det fastsættes årligt og fremgår af www.aab.dk/råderet.
Afdelingsbestyrelsen og Boligforeningen tilstræber at syne arbejdet senest otte uger fra den
dato, du oplyser på ansøgningsblanketten, at arbejdet er færdigt. Du får altid skriftlig besked om
tidspunktet for synet.
 
2.1.3 Vedligeholdelse af arbejdet.
Vedligeholdelse af det arbejde du får udført, følger de regler, der i øvrigt gælder for
vedligeholdelse af din bolig.
Er du omfattet af A-ordningen har du pligt til at vedligeholde boligen med hvidtning, maling,
tapetsering og gulvbehandling. Anden almindelig vedligeholdelse påhviler afdelingen.
Er du omfattet af B-ordningen søger afdelingen for vedligeholdelse af boligen med hvidtning,
maling, tapetsering og gulvbehandling.
Hvis et råderetsarbejde giver særlige vedligeholdelsesudgifter, skal disse udgifter betales af dig.
I praksis betyder det, at udgifterne vil blive vurderet, udregnet og lagt til din husleje, så andre
lejere ikke bliver økonomisk belastet. Det kan f.eks. være hvis du vælger sanitet der kræver
særlig vedligeholdelse som er dyrere end hvad afdelingen skal vedligeholde i afdelingens
øvrige boliger.
 
2.1.4 Godtgørelse.
Arbejde der er anmeldt, udført og godkendt bliver godtgjort efter reglerne i kapitel 18 i
Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.
Satsen for godtgørelsen bliver reguleret en gang om året i henhold til udviklingen i Danmarks
Statistiks nettoprisindeks. Den aktuelle sats kan ses på www.aab.dk/råderet.
Kun dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bliver godtgjort. Det betyder, at
værdien af eget arbejde ikke kan blive indregnet og godtgjort.
Der bliver ikke ydet godtgørelse til særligt energiforbrugende arbejder (som f.eks. spa, sauna,
solarium).
Den beregnede godtgørelse afskrives over en periode, der svarer til forbedringens forventede
holdbarhed. Perioden skal dog være på mindst 10 og højst 20 år. Undtagelsesvist kan der
aftales en hurtigere afskrivning afhængig af, hvad forbedringen vedrører.
Det er boligforeningens vurderingsinspektør, der syner arbejdet, og som vurderer og fastlægger
den forventede holdbarhed; og dermed afskrivningsperioden. Afskrivningen begynder normalt
måneden efter datoen for den sidste faktura, der indgår i det samlede afskrivningsbeløb.
 
2.2 Installationer.
 
2.2.1 Anmeldelse.
Du har som udgangspunkt ret til at foretage sædvanlige installationer i din bolig, f.eks.
installation af køleskab, vaskemaskine, opvaskemaskine, tørretumbler, emhætte mv. Dog skal
du give afdelingsbestyrelsen besked, inden du installerer. Du kan med fordel benytte en
blanket, som du finder på www.aab.dk/råderet eller kan få udleveret hos afdelingsbestyrelsen.
Retten til at foretage installationer gælder ikke, hvis ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er
tilstrækkelig. Dette fremgår i så fald af afdelingens eget råderetskatalog.
Vaske- og opvaskemaskiner må kun tilsluttes koldt vand ved aftapningshane med indbygget
kontraventil og aquastop. Hvis installationen sker i køkken, skal der desuden være drypbakke
under maskinen.
Opsætning af tørretumbler forudsætter, at der lovligt kan føres lodret aftræk til det fri (over tag).
I praksis betyder det, at hvis du bor i en etageejendom, må du kun installere kondenserende
tørretumbler. Disse er ikke velegnede i små varme rum.
Opsætning af emhætte forudsætter, at der lovligt kan føres lodret aftræk til det fri (over tag). I
praksis betyder det, at hvis du bor i en etageejendom, må du kun installere emhætte med
kulfilter (recirkulerende).
Installation og brugen af installationerne må ikke medføre gener for de øvrige beboere i
ejendommen eller beskadige bygningen på noget område, herunder ved fugt, skimmelsvamp og
skader som følge af skimmelsvamp.
Du skal selv betale alle udgifter ved anskaffelse, installation og vedligeholdelse – herunder
eventuelle skærpende myndighedskrav – samt til reetablering senest, hvis du flytter.
Installationerne skal udføres af autoriserede håndværkere. Dokumentation for arbejdets
udførelse skal efterfølgende sendes til afdelingsbestyrelsen og foreningens administration
senest fire uger fra installationsdatoen.
Hvis installationen kræver, at der sker indgreb i boligens inventar, f.eks. skabe, må du kun
gennemføre installationen, hvis du samtidig anmelder arbejdet iht. reglerne om råderet og stiller
et økonomisk depositum, der sikrer, at afdelingen kan reetablere det berørte, hvis du flytter.
Depositummets størrelse aftales med afdelingsbestyrelsen, og afhænger af omfanget af
indgrebet.
 
2.2.2 Syn af udført installation.
Når installationen er udført skal arbejdet synes af afdelingsbestyrelsen. Dette er for at sikre, at
arbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt.
Du bestiller syn af installationen samtidig med, at du giver afdelingen besked om, at du vil
installere maskinen.
Afdelingsbestyrelsen tilstræber at syne arbejdet senest otte uger fra den dato, du oplyser på
ansøgningsblanketten, at arbejdet er færdigt. Du får altid skriftlig besked om tidspunktet for
synet.
 
2.2.3 Vedligeholdelse og godtgørelse.
Du ejer installationen og har derfor forpligtelsen til at vedligeholde denne.
Installationen er din ejendom, og du kan derfor medtage den, når du flytter. Installationer er
derfor ikke omfattet af reglerne om godtgørelse i Bekendtgørelse om drift af almene boliger, og
der bliver derfor ikke beregnet godtgørelse for installationer.
 
2.2.4 Erstatningsansvar.
Som ejer af installationen (maskinen) er du erstatningsansvarlig, hvis der sker skader som følge
af installationen. Det gælder, selv om skaden på grund af installationen er hændelig og
erstatningsansvaret gælder overfor såvel boligforeningen som andre lejere og personer.
Du skal tegne en ansvarsforsikring, som dækker skadevoldende handlinger eller undladelser og
dermed også eventuelt ansvar for skade på person eller ting, som skyldes maskinen. Du skal
vise afdelingsbestyrelsen en kopi af policen.
Hvis der ikke er tegnet fornøden forsikring, kan afdelingsbestyrelsen kræve, at du stiller
sikkerhed til at dække eventuelle skader. Dette kan være et vilkår for at få lov til at installere
maskinen.
 
2.3 Forandringer.
 
2.3.1 Ansøgning om forandringsarbejder.
Du kan søge om lov til at lave forandringer i din bolig. Ansøgningen sker på en blanket, som du
kan finde på www.aab.dk/råderet eller få en udleveret hos afdelingsbestyrelsen.
Forandringsarbejder forbedrer ikke boligens værdi, og giver derfor ikke ret til godtgørelse ved
fraflytning. Eksempler kan være ændring af gulvbelægning, opsætning af tapet eller udskiftning
af døre.
Forandringsarbejder kan være permanente eller arbejder, der kan kræves reetableret ved
fraflytning. Det er afdelingsbestyrelsen, der vurderer, om arbejdet kun har interesse for den
enkelte lejer og dermed skal reetableres, hvis du flytter.
Maling af døre, vægge, lofter, skabe og gulve, der afviger i farve og kvalitet fra reglerne i
vedligeholdelsesreglementet bliver betragtet som en forandring, og du vil skulle reetablere ved
fraflytning.
Hvis afdelingsbestyrelsen forlanger reetablering, skal du betale et depositum som sikkerhed for
udgiften til reetablering.
Du skal senest otte uger efter ansøgningen er modtaget af afdelingsbestyrelsen, modtage
skriftligt svar på din anmeldelse. Der ses bort fra juli måned ved beregning af otte ugers fristen.
Hvis du ikke modtager svar inden for denne frist, har du lov til at gå i gang med arbejdet.
Har du ikke ansøgt før arbejdet bliver udført, bliver det som udgangspunkt betragtet som
misligholdelse, og du skal for egen regning reetablere senest, når du flytter.
 
2.3.2 Skillevægge.
Det kræver altid tilladelse fra kommunen, hvis man skal ændre på antallet af rum i en bolig. Det
er altid afdelingsbestyrelsen, der søger om tilladelsen.
Du skal derfor give afdelingsbestyrelsen besked, inden du ændrer på antallet af rum i din bolig.
Du kan med fordel benytte blanketten, som du finder på www.aab.dk/råderet, eller kan få hos
afdelingsbestyrelsen.
Du må gerne opsætte, flytte eller fjerne lette skillevægge i boligen. Det gælder dog ikke, hvis
væggen er bærende. Det kan medføre revnedannelser på ejendommen, som du kan komme til
at betale for bliver udbedret.
Opsætning, flytning eller fjernelse af skillevægge giver ikke ret til godtgørelse ved fraflytning.
Kun hvis arbejdet sker i forbindelse med et forbedringsarbejde (f.eks. nyt køkken), og udgiften
indgår i den samlede udgift vil arbejdet give ret til godtgørelse.
Hvis du har meddelt afdelingsbestyrelsen, at du river en skillevæg ned og arbejdet
efterfølgende er synet og godkendt, skal du ikke reetablere skillevægge ved fraflytning.
 
2.3.3 Syn af udført arbejde.
Når arbejdet er udført skal det synes af afdelingsbestyrelsen eller boligforeningens
administration. Det er for at sikre, at arbejdet er udført håndværksmæssigt korrekt. Det er
afdelingsbestyrelsen der afgør, hvem der gennemfører synet under hensyntagen til arbejdets
karakter.
Du bestiller syn af arbejdet samtidig med, at du meddeler afdelingen, at du vil tage en skillevæg
ned eller sætte en ny op.
Boligforeningen tilstræber at syne arbejdet senest otte uger fra den dato, du oplyser på
ansøgningsblanketten, at arbejdet er færdigt. Du får altid skriftlig besked om tidspunktet for
synet.
 
2.3.4 Vedligeholdelse af forandringsarbejder.
Hvis et forandringsarbejde giver særlige vedligeholdelsesudgifter skal du selv betale. I praksis
betyder det, at udgifterne vil blive vurderet, beregnet og lagt til din husleje, så andre lejere ikke
bliver økonomisk belastet.
Du er forpligtet til at vedligeholde forandringerne i overensstemmelse med de almindelige regler
for vedligeholdelse, jf. vedligeholdelsesreglementet.
 
3 Kollektiv råderet.
Afdelingens medlemsmøde kan godkende, at boligerne forbedres kollektivt eller individuelt
finansieret af afdelingens økonomi.
Forbedringerne finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 30 år og
medlemsmødet kan fastsætte nærmere rammer for beboernes mulighed for få forbedret
boligen, herunder at fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummerne for de enkelte
forbedringsarbejder. Beslutningen skal efterfølgende godkendes af forretningsudvalget.
Det kan f.eks. være at medlemsmødet beslutter at sætte nye køkkener i flytteboliger, og derved
øges huslejen.
Hvis afdelingen har truffet beslutning om kollektive forbedringer, skal det fremgå af afdelingens
råderetskatalog.
 
3.1 Udvendig kollektiv råderet.
 
3.1.1 Beslutningskompetence.
Afdelingens medlemsmøde kan beslutte, hvilke udvendige arbejder, der skal være tilladt. Hvis
afdelingen har truffet beslutning, om udvendige arbejder skal det fremgå af afdelingens
råderetskatalog.
Har medlemsmødet ikke truffet beslutning om udvendige arbejder, kan du søge hos
afdelingsbestyrelsen, og indgå individuel aftale om udvendigt arbejde.
Det er altid en betingelse at eventuelle lokalplaner og servitutter bliver overholdt.
 
4 Generelle regler.
 
4.1 Ændringer og ikrafttræden.
 
4.1.1 Beslutningskompetence.
Ændringer i Boligforeningens standardråderetskatalog skal godkendes af Repræsentantskabet.
Nyt råderetskatalog kan aldrig blive godkendt med tilbagevirkende kraft.
Beboerne i en afdeling kan ved stemmeflerhed på et medlemsmøde vedtage et lokalt
råderetskatalog, der gælder for afdelingen. Et nyt lokalt råderetskatalog kan aldrig blive
godkendt med tilbagevirkende kraft.
 
4.1.2 Ikrafttræden.
Dette standardråderetskatalog gælder for ansøgninger modtaget efter 1. april 2010.
Et lokalt råderetskatalog, der er godkendt på et medlemsmøde og er i overensstemmelse med
reglerne i bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger mv., går
forud for dette standardråderetskatalog.
Lokale råderetskataloger skal indsendes til godkendelse i Forretningsudvalget. Skulle der være
modstrid mellem et lokalt råderetskatalog og standardråderetskataloget forelægges disse for
Boligudvalget, der afgiver indstilling til Forretningsudvalget, som træffer afgørelse i sagen.
Administrationen giver altid en tilbagemelding til afdelingsbestyrelsen, hvis der er
uoverensstemmelse mellem et lokalt råderetskatalog og kravene i standardråderetskataloget.
Afdelinger med et lokalt godkendt råderetskatalog har frist til at tilpasse det frem til 1. juli 2011.
Hvis afdelingen ikke har tilpasset det lokale råderetskatalog inden 1. juli 2011 bortfalder det
lokale katalog til fordel for Boligforeningens standardråderetskatalog.

 


 

Boligforeningen AAB Afd. 13 | Bramslykkevej 9 | 2500 Valby | Tlf.: 30480526