Boligforeningen AAB Afd. 13 Valby
Info til beboerne » Skimmelsvamp



Efter en del henvendelser til Bestyrelsen om skimmelsvamp, så er her en pjece der omhandler problemet.



KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET
SKIMMELSVAMP SEKS GODE RÅD

1 Hold en temperatur i alle rum på 21 grader.

2 Skab gennemtræk i boligen i 10 minutter mindst to gange dagligt.

3 Kontroller udsugning i bad og køkken.

4 Lad tøj tørre udendørs, EVENTUELT i bade rum.

5 Hold mindst 10 cm’s AFSTAND mellem møbler og kolde yder vægge.

6 Fjern straks skimmelsvamp. Find årsagen til problemet

 

HVOR FINDES SKIMMELSVAMP I BOLIGEN?

Når betingelserne er til stede for skimmelsvamp, så findes den

• Ved vinduer

• I køkkenskabe

• I bruseniche og fuger i baderum

• På kolde ydervægge,

• Indervægge mod baderum

• Utilgængelige rum f.eks. bag forsatsvægge

• Ved vandskade, som ikke bliver lokaliseret og stoppet

 

HVORFOR SKAL DU UNDGÅ SKIMMELSVAMP?

Større angreb af skimmelsvamp er skadeligt for helbredet og kan i værste tilfælde medføre hospitalsophold.
Skimmelsvamp kan give allergi, astma, træthed, hovedpine og åndedrætsbesvær.


SKIMMESVAMP SKYLDES

• Utilstrækkelig udluftning i boligen

• At boligen ikke er opvarmet til ca. 21 grader

• At der ikke luftet ud mindst 2 gange helst 4 gange daglig

• At møbler står for tæt på kolde ydervægge

• At man tørrer tøj i boligen

• Utilstrækkelig rengøring


ALLE RUM I BOLIGEN

• Hold temperaturen på mindst 21 grader. Jo lavere temperaturen bliver, jo mindre fugt kan luften indeholde

• Lad det lille vippevindue stå i hul 1 hele døgnet, så skiftes luften ca. 3 gange i døgnet.

• Hvis vinduer dugger, så er fugtigheden for høj. Hvis dette står på for længe, så får du skimmelsvamp

• Det er vigtigt at lufte ud mindst 4 gange daglig eller lad øverste vindue stå i hul 1 hele døgnet

• Generelt skal der luftes ud fire gange dagligt
   Skab gennemtræk i din bolig i ca. 10 minutter mange gange daglig. Dette korte gennemtræk koster ikke
   noget på varmeregningen, men det gør det, hvis du hele dagen har åbne vinduer.

ELLER aller bedst lad det øverste lille vindue i hver værelse være åbent i det første hul, hele døgnet, så får du et luftskifte  helt automatisk.


ET LILLE FIF

Luft ud efter rengøring/støvsugning. På den måde fjerner du det støv, som svæver i luften.

 

BEGRÆNS FUGTEN I DIN BOLIG

Fugt i din bolig giver skimmelsvamp, men du kan selv gøre meget for at undgå, at det sker.


I KØKKENET

• Læg låg på gryder når du tilbereder mad.

 

PÅ BADEVÆRELSET

• Luk døren til badeværelset når du bader

• Tør op på vægge og gulv efter bad og luft ud. Hvis rummet ikke har vindue, så lad døren være åben efter  badet og lad sugeren køre et stykke tid

• Tøjtørring bør foregå udendørs eller på tørreloft. Eventuelt på stativ i baderum

• Hold udsugning eller vindue åben


ET LILLE FIF

Sorte pletter på fuger fjernes med Rodalon i en blomsterforstøver (kan også købes direkte på sprayflaske) ved at spraye det på de sorte pletter, som forsvinder i løbet af en nat.

 

FJERN SKIMMELSVAMP I DIN BOLIG

• Hvis du får skimmelsvamp i din bolig, så skal du fjerne det straks

• Skimmelsvamp fjernes med Rodalon. Følg anvisning på flasken. Lad midlet sidde i 20 minutter og vask af

• Rodalon købes i supermarkeder, Matas, farvehandlere og byggemarkeder

• Hvis skimmelsvamp har et større omfang, så kontakt din afdelingsbestyrelse med det samme

DU KAN LÆSE MERE OM SKIMMELSVAMP PÅ

www.skimmel.dk
og
www.aab.dk

 


 

Boligforeningen AAB Afd. 13 | Bramslykkevej 9 | 2500 Valby | Tlf.: 30480526